Nyheder

Det Islamiske Trossamfund I Danmark fordømmer terrorangrebet på to moskéer i New Zealand.

by marts 16, 2019 0 comments

SDN

2019-03-16

Pressemeddelelse

Midt mellem bølgende grønne bakker og dale, strande med sort sand farvet af århundreders vulkanaske og dramatiske fjelde med fossende vandfald har der indenfor få timer udspillet sig en tragisk terrorhandling i form af en regulær massakre af uskyldige.

I dette smukke fantasyland har der i det skjulte luret en ondskab af ufattelige dimensioner. En ondskab, som er blevet næret af foragt og had for ens medmennesker. Ondskaben har fundet sted i et frit, demokratisk og angiveligt trygt samfund.

Fuldstændig som dén ondskab som fandt sted for syv år siden i en anden smuk verden også med frodige grønne fjelde, blå fjorde og naturlig skønhed, så langt som øjet rækker.

Som dengang i 2011 står vi igen i dag i en fuldstændig kollektiv choktilstand. For hov, hvor poppede al den terror pludselig op fra? Den poppede op fra det yderste højre.

Vi danske muslimer fordømmer den tragiske terroristiske massakre. OG vi fordømmer den retorik, som er gået forud, og som har direkte ledt til inspiration for ondskaben.

Terroristerne fra New Zealand har offentliggjort et manifest på 74 sider. I denne indgår en række argumenter for deres handlinger. Nærlæser man disse, får man en rystende åbenbaring, Retorikken er fuldt ud identisk med, hvad toneangivende danske politikere helt legalt kan komme afsted med at sige herhjemme. Fra Nye Borgerliges “koranklodser” til nyheder om “vestegnens fødselsstatikker” med generationer af kommende uintegrerbare befolkningsgrupper, almindelige danske borgers læserbreve om “parasitterne på Sjælsmark”, DF’s mange og ikke særlige stuerene ytringer, Ingers menneskefjendske love og ikke mindst de sidste mange års offentlige debatkultur, hvor grænserne rykker sig og rykker sig er alle tydelige eksempler på, hvad denne retorik i alle værste fald kan lede til.

Som danske muslimer oplever vi efterhånden, at retorikken er ved at nå Goebbel’ske højder, og den bliver ledt an af vores politikere. Den inspirerer til ondskab. Og ondskab kan inspirere til terror i samfundet.

Vi opfordrer til, at vi som et forenet samfund fordømmer fremmedhadet og retorikken, som har næret ondskaben, inden den eksploderede i en regn af maskingeværkugler.

Vi opfordrer til, at de danske politikere bliver deres store ansvar bevidst og tager afstand fra hadsk tale og bevidst dæmonisering af visse minoritetsgrupper, inden det også ender galt herhjemme.

For ondskaben lurer helt sikkert derude også i det danske land, og den bliver dagligt næret.

Related Institutionernes Nyheder Articles

Similar Posts From Institutionernes Nyheder Category

No Comments so far

Jump into a conversation

No Comments Yet!

You can be the one to start a conversation.

Your data will be safe!Your e-mail address will not be published. Also other data will not be shared with third person.